Eksotiske frugter.

Eksotiske frugter Værd at vide om eksotiske frugter.
Denne artikel tager udgangspunkt i eksotiske frugter; dvs frugter, der stammer fra troperne/subtroperne, men kan købes herhjemme. Målet er primært at oplyse om frugterne, hvad er det for nogle underlige størrelser og hvad bruger man dem til? Vi har nok alle set dem ligge henne i supermarkedet eller grønthandlen, men aner måske ikke, hvad det er for nogle. Samtidig er det en opfordring til at tilbyde dine fugle de frugter, som de naturligt vil kunne finde i deres hjemlande; dvs fodring, der tager udgangspunkt i, hvordan din fugl i naturen ernærer sig. Selvom der f.eks. står, at frugten især spises af en bestemt art, bør det ikke forhindre dig i at afprøve den på en anden art – oplysningerne er meget generelle… og alle aber elsker frugter i alle afskygninger. Samtidigt er frugt et sundt og naturligt foder, der giver masser af vitaminer og mineraler – og beskæftigelse. I beskrivelserne er vægten lagt på, hvad frugterne indeholder ernæringsmæssig, hvordan frugterne opbevares og hvordan frugterne ser ud. Mht opbevaring og ethylenproduktion er det en fordel først at læse artiklen ”Frugter”, der står under emnet fodring. Frugterne er af overskuelighedshensyn behandlet alfabetisk; og de omtalte frugter er: abrikos, ananas, ananaskirsebær, appelsin, banan, cantaloupmelon, carambole/stjernefrugt, dragonfruit/pitahaya, fersken, granatæble, guava, grøn kiwi, gul kiwi, honningmelon, kaki/sharon, kaktusfigen, kiwano/hornmelon, kokosnød, kumquat, kvæde, litchi, longan, mango, nashi, netmelon/galiamelon, papaya, passionsfrugt/maracuja, rambutan, tamarillo/trætomat, vandmelon og vindrue.

Abrikos:
Abrikos stammer fra Kina. Abrikos er en frugt, der er ca. 3-5 cm i diameter og formen er enten kuglerund eller oval. Farven udenpå  frugten varierer fra kraftigt orange til blegt gul. Den side af frugten, der har fået mest sol, har ”røde kinder”; dvs er mest rødlig. Indeni er frugtenkødet hvidt til stærkt orange. De mest saftige frugter har mindre sukkerindhold og  aroma. Stenen er ikke spiselig; den bruges til fremstilling af olie i industrien. Frugten skal skylles før anvendelse da den kan være sprøjtet.
Abrikoser indeholder vitamin C (ca. 10 mg pr 100 g) samt vitamin A i større mængder samt vitaminer fra B-gruppen i mindre mængder. Desuden mineralerne jern, kalcium og fosfor. Abrikoser indeholder også syrer i form af citronsyre og æblesyre. Frugten kan nedfryses; men bliver lidt blød og ”smattet”.
Skrællen kan spises, hvis man vasker den grundigt før servering. Stenen er uspiselig.
Vidste du at:
-Abrikoser høstes før modning og taber derfor en del i smagen. Hos grønthandlere kan du få lidt dyrere abrikoser, der til gengæld er høstet modne.
-Den dybe rende, der halvere frugten, opfattes i nogle lande som erotisk idet den kan minde om en numse med 2 baller.

Ananas:
Ananas stammer fra Sydamerika. Ananas er en frugt, der er ca 15-30 cm i lændge og 10-14 cm i bredden. I modsætning til hvad mange tror, vokser ananas ikke på en palme; men derimod på en kraftig staude.Der findes både babyananas og almindelig ananas; babyananas er mere sød. Frugtens vægt svinger derfor mellem ca. 600 g og 3 kg! Frugtens yderside er vortet og kogleagtig. Umodne ananas er mørkegrønne, mens modne ananas er gulbrune. Samtidig bliver frugten ved modning blødere og dufter stærkt. Frugtkødet er hvidligt og gulligt. I midten er en akse, der godt kan spises med; den er dog ret trævlet. Umiddelbart under skrællen kan man sommetider finde nogle små brune frø.
Ananas indeholder vitamin A, E og C og adskillige B-vitaminer. Af mineraler forefindes kalium, jern, fosfor, magnesium og natrium. Ananas indeholder også lidt oxalsyre samt sukker i form af fructose og glucose. Modne ananas opbevares ved ca. 8 grader; umodne skal eftermodne ved stuetemperatur. Ananas kan nedfryses.
Vidste du at:
– Ananas fremmer fordøjelsen idet den indeholder et proteinspaltende enzym; bromelin? (ligesom papain i papaya og actinidin i kiwi). Når det svier på dine læber under ananasspisning er det fordi at bromelinen er gået igang med at spalte proteinen i dine læber!
– At ananas består af hele 45 kemiske bestanddele?

Ananaskirsebær:
Ananaskirsebær stammer oprindeligt fra Syd- og mellemamerika. Frugterne er ganske små; på størrelse med et kirsebær. Skallen er glat og orange. Frugtkødet er gul-orange, saftigt og indeholder mange små kerner. Ananaskirsebær sælges i deres hylster; et dekorativt, lysebrunt, pergamentagtigt hylster, der omkranser hele bærret
Ananaskirsebær indeholder vitamin C, provitamin A og flere vitaminer fra B- gruppen. Af mineraler indeholder frugten fosfor og jern. Desuden indeholder ananaskirsebær citronsyre. Frugterne tåler nedfrysning.
Kernerne er spiselige.

Appelsin:
Der findes utallige arter af appelsiner! Frugtens overflade er nopret og skinner lidt. Idag er de fleste appelsiner (faktisk alle citrusfrugter) endvidere behandlet med citra-shine, så de skinner ekstra meget. Skrællen kan have en tykkelse på op til 5 mm. Der findes en gruppe af appelsiner (”søde appelsiner”), der ikke indeholder syre – derfor virker de meget søde. Som hovedregel kan man sige, at appelsiner, som er dyrket i troperne, ikke har så stort et syreindhold – men samtidig er de også tit kedelige rent smagsmæssigt.
Appelsiner har et højt indhold af vitamin C (40-80 mg pr 100 g) og ca. 13 andre vitaminer. Af mineraler indeholder appelsiner fosfor, jern og kalium. Sukkeret stammer fra rørsukker, druesukker og frugtsukker. Appelsiner indeholder også syre: vinsyre, citronsyre og æblesyre. Appelsin er ikke velegnet til nedfrysning.
Skrællen er ikke spiselig og bør ikke tilbydes pga behandling med citra-shine.
Vidste du at:
– Den specielle appelsinaroma udgøres af mindst 11 biokemiske bestanddele?
-Blodappelsin er også en appelsin?

Banan:
Den ”almindelige” banan, som vi kender den, er en dessertbanan på ca 15-20 cm’s længde. Når frugten er moden, er den citrongul med mørkebrune pletter. Pletterne skyldes en svamp, der angriber skallen og er med til at fremme modningen af frugten. Plettede bananer er altså ikke dårlige; men derimod modne! Indvendig er bananen cremehvid/lysegul med små, sorte kerner. Hos dessertbananaer er smagen sød, mens f.eks. æblebananer er syrlige. Røde bananer ”smager af mere” men er ikke så store. De allermest søde og ”bananagtige” bananer er babybananer.
Bananer indeholder bl.a. vitamin A, E, C og B i store mængder samt mineralerne fosfor, mangan, jern, zink, kalium og magnesium. Derimod er indholdet af salt lavt. Sukkerindholdet udgøres af rørsukker, frugtsukker og druesukker. En umoden banan indeholder ca. 26% stivelse og 1% sukker. Når bananen er moden er tallene omvendte! Vandindholdet er hele 70%  Bananer bør ikke opbevares i køleskab; men tåler nedfrysning (bliver lidt smattede).
Vidste du at:
– Der findes mere end 300 typer banan; nogle minder mest om kartofler og skal koges?
-At bananer siges at forebygge tømmermænd pga det høje vitamin B-indhold?

Cantaloupmelon:
Cantaloupmeloner tilhører de ægte meloner; dvs deres kerner sidder i midten af frugten (i modsætning til f.eks. vandmelon). Det kan tit være umuligt at skelne imellem cantaloupmelon og netmelon; men oftest er cantaloupmeloner mere runde mens netmeloner er ovale. Sommetider har cantaloupmeloner vorter udenpå skallen – derfor kaldes de sommetider ”vortemeloner”. Cantaloup har grønlig skal og netmønster; nogle med grønne længdestriber. Netmeloner har et mere udpræget netmønster på skallen. Frugterne vejer omkring 1 kg. Frugtkødet er gul/orange eller rødt og i midten er frøene.
Cantaloupmeloner indeholder ca. 90% vand. Herudover indeholder de en del vitamin A og C samt mineralet kalium. Meloner egner sig ikke til nedfrysning; men det kan lade sig gøre. Optøet frugt bliver lidt smattet og ”gummiagtig” fordi fibrene mister en del af deres væskebindende evne ved nedfrysning; men fugle vil som regel gerne æde dem alligevel; og melon er et godt supplement i vinterhalvåret.
Kernerne kan også spises.

Carambole/stjernefrugt:
Carambole kaldes også for stjernefrugt, fordi dens skiver ligner stjerner, når man skærer frugten på tværs. Oprindeligt stammer frugten fra Sydøstasien/ Malaysia; men findes idag overalt i troperne. De caramboler, vi kan købe herhjemme, er ret små; ca. 6-12 cm lange og med ribber i længderetningen. I oprindelseslandene bliver frugten helt op til 17 cm lang. Carambole har et skinnende og lidt voksagtigt skind, der er grønt på umodne frugter og gult på modne. Når den er helt moden, bliver spidserne af kanterne brune og den dufter aromatisk som tegn på modning. Frugtkødet er gult og saftigt og lidt sprødt med enkelte frø i. Der findes 2 varianter: en sød og en syrlig. Det kan være svært at se forskel; men generelt har den syrlige type smalle ribber, mens den søde type har tykke ribber.
Carambole indeholder meget vitamin C (26-35 mg pr 100g) og provitamin A . Af mineraler indeholder frugten kalcium, magnesium, fosfor og jern. Den indeholder også oxalsyre (ligesom f.eks. rabarber); der dog kan neutraliseres med kalciumklorid.  I store mængder vil oxalsyre binde madens kalk. Også vin- og æblesyre findes i frugten. Carambole tåler nedfrysning.
Skrællen kan spises med – vask derfor frugten grundigt før servering. Kernerne er spiselige.

Dragonfruit/ rød pitahaya:
Pitahaya er en slags kaktusfrugt (der er mange arter) og er oval/rund. Frugten måler  ca 12 cm i længden. Langs frugten sidder aflange skæl og selve skindet er læderagtigt. Når frugten er umoden, er den grøn; men en moden frugt er pink og ser ret særpræget ud! Frugtkødet er enten pink, rødbedefarvet eller kridhvidt med masser af små, sorte frø.
Pitahaya indeholder vitamin C , B og E. Af mineraler indeholder frugten kalium, kalcium, jern fosfor og natrium. Frugten egner sig ikke til nedfrysning; den bliver meget smattet.
Serveres bedst med skal; denne spises normalt ikke.
Vidste du at:
– Pitahaya betyder ”dragefrugt”?
-Frøene i pitahaya virker afførende.

Fersken:
Ferskener har en let dunet overflade; men der findes også typer med helt glat skind (nektariner). Ferskenfrugten måler ca. 5-9 cm og farven er gul/orange. Den side af frugten, der har fået mest sol, er rød – har ”kinder”. Frugtkødet er hvidligt til orangefarvet og meget saftigt. I midten er en stor sten, der indeholder et frø.
Ferskner indeholder vitamin C (10mg pr 100 g) samt vitaminerne A, E og visse B-vitaminer. Af mineraler indeholder frugten kalium, kalcium, jern og fosfor. Frugten egner sig ikke til nedfrysning.
Skrællen er spiselig, hvis man vasker frugten grundigt først. Stenen er uspiselig.
Vidste du at:
Der findes over 3000 fersken sorter?
Fersken virker let afførende og vanddrivende?

Granatæble:
Granatæbler stammer oprindeligt fra Mellemøsten. Frugten er på størrelse med et almindeligt æble. Umodne frugter er gulliggrønne mens modne har et rødligt skind. Selve skindet er læderagtigt. Frugtkødet er geleagtigt og består af en masse små, hvide kerner omgivet af rødt frugtkød. Et granatæble giver ca 1 dl saft.
Granatæble indeholder vitamin C og flere vitaminer fra B-gruppen. Af mineraler indeholder granatæble især kalium og fosfor. Frugten indeholder også garvesyre (tannin). Granatæble tåler nedfrysning; dog bliver den røde farve helt lys/hvidlig.
Vidste du at:
– Granatæbler står omtalt i Mosebøgerne og betragtes som det forjættede lands guddommelige frugt?
-Den spanske by, Granada, er opkaldt efter denne frugt, der dyrkes bl.a. der?
– Hvis du triller et granatæble hårdt i dine hænder og stikker et sugerør ind i frugten, har du ca 1 dl sød saft!

Guava:
Guava stammer fra Mellemamerika. Der findes flere typer guavafrugt: runde og ovale og størrelsesmæssigt ligner de en lille pære. Skindet er ru og gulgrønt. Frugtkødet er saftigt og kraftigt duftende og hvidt eller laksefarvet med en mængde hvide kerner.
Guava indeholder især vitamin C, men også provitamin A samt vitaminer fra B-gruppen. Af mineraler indeholder frugten kalium, fosfor og jern. Desuden indeholder guava pektin samt citron- og æblesyre. Guava egner sig ikke til nedfrysning.
Skrællen er ikke spiselig.

Grøn kiwi:
Grøn kiwi er en lille, behåret frugt med et filtret overflade. Den måler ca 4-7 cm.Frugtkødet er grønt og hvidt – blødt og saftigt med en masse små, sorte frø.
Grøn kiwi indeholder store mængder af  vitamin C (120-300mg pr 100 g) samt vitamin E og vitamin B1. Af mineraler indeholder grøn kiwi kalium, kalcium og jern samt i små mængder kobber, krom, magnesium og fosfor. Grøn kiwi indeholder 1 g protein pr 100 g.  Kiwifrugter indeholder et proteinspaltende enzym; actinidin (ligesom papain i papaya og bromelin i ananas). Kiwi egner sig ikke til nedfrysning.
Skrællen kan spises.
Vidste du at:
– Kiwi menes at være opkaldt efter den lille, New-zealandske strudsefugl af samme navn? -Enzymet actinidin letter fordøjelsen af proteiner – derfor kan man mørne kød ved at gnide det med rå kiwi. Desuden danner stegt/grillet mad som bekendt under tilberedningen kræftfremkaldende stoffer – spises kiwi sammen med måltidet, neutraliseres risikoen – så sæt et par stykker kiwi på dit grillspyd!

Gul Kiwi:
Kiwi stammer fra Kina; men dyrkes i stor stil på New Zealand under navnet ”golden kiwi”. Gul kiwi er en forædling af den ”almindelige” grønne kiwi. Begge typer er små, ovale frugter; men hvor den grønne har små hår og en filtret overflade, har den gule et mere glat skind. Herudover har den gule en lille ”tud”. Frugtkødet er gult, blødt og meget saftigt.
Gul kiwi indeholder vitamin C (118 mg pr 100 g) og vitamin E samt B-vitaminet folinsyre. Af mineraler indeholder gul kiwi kalium, jern og natrium samt i meget små mængder zink, magnesium krom, kobber og fosfor. Gul kiwi indeholder 1,4 g protein pr 100 g. Sukkerindholdet i den gule kiwi er ca dobbelt så stort som i den grønne.  Kiwifrugter indeholder et proteinspaltende enzym; actinidin (ligesom papain i papaya og bromelin i ananas). Kiwi egner sig ikke til nedfrysning.
Skrællen kan spises.
Vidste du at:
– Enzymet actinidin letter fordøjelsen af proteiner – derfor kan man mørne kød ved at gnide det med rå kiwi. Desuden danner stegt/grillet mad som bekendt under tilberedningen kræftfremkaldende stoffer – spises kiwi sammen med måltidet, neutraliseres risikoen – så sæt et par stykker kiwi på dit grillspyd!

Honningmelon:
Honningmelon stammer fra Afrika. Honningmelon har en citron/okkergul overflade, måler ca. 15-20 cm i længden og 12 cm i tværsnit. Der findes både runde og ovale/æggeformede typer. Frugtkødet er saftig og hvidligt/gulligt/grønligt. I midten af melonen er et hulrum, med masser af kerner og en tyktflydende, sukkerholdig væske.
Honningmelon indeholder vitamin A og C samt mineralerne  kalium, kalcium og fosfor. Vandindholdet ligger på godt  90%. Melon er ikke velegnet til nedfrysning, da fibrene mister en del af deres væskebindende evne. Derfor virker optøede frugter gummiagtige og let smattede; men fugle æder dem som regel gladeligt alligevel
Kernerne er spiselige, nogle dyr spiser også skrællen.

Kakifrugt/ sharonfrugt:
Kakifrugt stammer oprindeligt fra Sydøstasien; men idag findes den i hele Middelhavsområdet. Den modne frugt er orange med et nærmest glasagtigt skind og en diameter på ca. 5 cm. Den forædlede udgave af kakifrugten kaldes sharonfrugt og er udviklet i Israel; men for ikke-kendere kan det være svært at opdage forskellen. Kaki indeholder frø; sharon er kerneløs. Sharon er mere fast i kødet og kan spises uanset om den er hård eller blød. Den ”gammeldags” kaki kan først spises, når den er næsten overmoden. Begge typer kan indeholde et bittert stof, der kaldes tannin(garvesyre); men ved sharonfrugt er stoffet fjernet inden frugten eksporteres. Man kan evt. selv forsøge at fjerne stoffet ved at lægge frugten i vand i 24 timer. Er du i tvivl om, hvorvidt du står med en kaki eller en sharon (i forretningerne bruges navnene ofte i flæng) , så tjek oprindelseslandet. Stammer frugten fra Israel er det en sharon. Stammer frugten andetsteds fra kan det være begge dele; men ofte kaki. Ofte er sharon at foretrække pga dens egenskaber fremelsket gennem forædling og det, at den med sikkerhed ikke er bitter.
Kakifrugter/sharon indeholder begge en del karotin (provitamin A) samt vitamin C samt i mindre mængde vitaminer fra B-gruppen. Af mineraler indeholder frugterne især meget kalium og kobber. Kan opbevares i køleskab; men tåler ikke nedfrysning.
Skindet er spiseligt, hvis frugten er vasket grundigt før servering.
Vidste du at:
– Kaki er japansk og betyder ”frugt”? I Japan spises frugten nytårsaften, da den har ry for at kunne kurere tømmermænd!
-Kaki virker let afførende.
-Kaki har naturlige antibakterielle/desinficerende egenskaber.

Kaktusfigen:
Der findes adskillige arter af kaktusfigen, der alle stammer fra Mellemamerika og USA. Kaktusfigen er frugten fra kaktus og den måler ca. 6 cm og er omringet af utallige små bitte torne. Man kan lægge frugten i vand nogle timer, før den skal bruges – så falder piggene af. Den umodne frugt er grøn og den modne er brun/gullig. Når frugten på vores breddegrader købes i butikken, skal den eftermodne og opbevares herefter bedst i køleskab. Frugten egner sig ikke til nedfrysning; den bliver meget smattet og næsten flydende ved optøning.
Kaktusfigen indeholder vitamin C. Af mineraler indeholder frugten kalcium, natrium, magnesium og kalium.
Det er nemmest at servere med skræl; men den spises ikke med.
Vidste du at:
-Kaktusfigen betyder ”tålmod på arabisk? Det hentyder til arbejdet med at komme ind til frugtkødet gennem alle piggene.
-Columbus bragte kaktusfigen til Europa?

Kiwano:
Kaldes også hornmelon. Frugten stammer fra Afrika. Frugten er på størrelse med en pære og farven er grøn/gullig. På skallen sidder der pigge, der dog ikke stikker. Frugtkødet er grønt og geleagtigt med masser af hvide kerner i – minder i konsistens om granatæble.
Kiwano indeholder vitamin C. Af mineraler indeholder frugten kalium, mangan og jern. Vandindholdet ligger på 90%. Kiwano egner sig ikke til nedfrysning.
Skallen er ikke spiselig.

Kokos:
Kokosnødder kommer fra kokospalmen og er ikke en nød; men derimod en stenfrugt! Der findes flere typer, der varierer i størrelse fra 1 kg til 2,5 kg
Kokosnød indeholder vitamin C, E og flere fra B-gruppen. Af mineraler indeholder kokosnød især jern, magnesium, kalium, kalcium, fosfor og natrium. Fedtindholdet ligger på ca. 35 g pr 100 g. Vandindholdet ligger på 50%. Kokosnød indeholder 3,9 g protein. Kokos tåler nedfrysning.
Skallen er uspiselig.
Vidste du at:
– Kokosnødskal er velegnet til fremstilling af fuglelegetøj?

Kumquat:
Kaldes også dværgcitron og dværgpomerans herhjemme. Kumquat stammer fra Kina og er en citrusfrugt; og i modsætning til alle øvrige citrusfrugter, skal kumquat spises MED skræl! Kumquat er en lille frugt på ca.2,5-4 cm’s længde og en diameter på ca.2.3 cm. Farven er orange/orangegul; ligesom den almindelige appelsin. En kumquat rummer ca 2-5 frø.
Kumquat indeholder meget vitamin C (36 mg pr 100 g). Af mineraler indeholder frugten jern, kobber, kalium og fosfor. Desuden store mængder pektin. Frugten er uegnet til nedfrysning.
Frugten serveres med skræl – og skrællen er spiselig.
Vidste du at:
– ”Kumquat” betyder ”gylden appelsin” på kinesisk?

Kvæde:
Der findes to typer; nemlig æblekvæde og pærekvæde. Navnene henviser til frugternes form: æblekvæden er æbleformet mens pærekvæden ligner en pære. Den mest almindelige i handlen er æblekvæden. Størrelsesmæssigt måler kvæden ca. 12-15 cm i længden. Frugtkødet er hårdt; særligt hos æblekvæden. I midten af frugten er der et kernehus med frø. Umodne frugter er grønne mens modne er gule. Moden kvæde dufter aromatisk af citron.  Kvæde kan indeholde tannin (garvesyre).
Kvæde indeholder vitamin C (ca 13 mg pr 100 g). Af mineraler indeholder frugten kalium, kalcium og fosfor. Herudover indeholder kvæde syrer: vinsyre, æblesyre og i nogle tilfælde garvesyre (tannin). Kvæde tåler nedfrysning.
Frugten serveres som æbler og pærer – med skræl og i udskårne stykker.
Vidste du at:
-En gammel tradition siger, at man skal bage kvædebrød til jul?
-At kvædens citronagtige aroma bruges ligesom lavendelposer til at give velduft i tøj?

Litchi:
Litchie er i familie med longan og rambutan og kaldes også kærlighedsfrugt.. Litchi stammer fra Østen/ Kina og er en lille frugt på kun ca. 3-4 cm. Skallen har en ru og nopret/vorteagtig overflade og er rødlig. Frugtkødet er hvidt og geleagtigt og i midten sidder et frø.
Litchi indeholder vitamin C (35-42 mg pr 100 mg) og vitamin E samt B-vitaminerne niacin og folinsyre. Frugten tåler nedfrysning.
Litchi spises især af kakaduer, sydamerikanske papegøjer og parakitter samt afrikanske papegøjer. Større arter tilbydes frugten hel i sin skal; de mindre arter skal have skallen fjernet. Frøet i midten menes at være uspiseligt for fugle; men kakaduer gnaver gerne i det.
Vidste du at:
-6 litchier dækker dit daglige vitamin C behov?
-Litchi fjerner den brændende smag fra krydderier?

Longan:
Longan er i familie med litchi og rambutan. Longan er en lille frugt på kun godt 1,5-3 cm i diameter.
Longan indeholder vitamin A , C og flere fra B-vitamingruppen. Af mineraler indeholder frugten kalcium og fosfor. Frugten tåler nedfrysning.
Frøet i midten menes at være uspiseligt.

Mango:
Mango stammer oprindeligt fra Indien. Mangofrugt findes i flere størrelser; fra de ”almindelige på ca. 300g til 2 kg (kæmpemango). Umodne frugter er grønne, mens de modne farvemæssigt varierer mellem grøn, gulgrøn og rød/rødkindet. En moden mango dufter aromatisk og giver efter for tryk. Frugtkødet er orange, trævlet og særdeles saftigt. I midten af frugten sidder en stor sten – ofte kan det være umuligt at få frugtkødet fri af den
Mango har det allerhøjeste indhold af vitamin A blandt samtlige frugter (dvs halvt så stort som i gulerødder; men mere tilgængeligt for organismen)! Desuden indeholder mango meget vitamin C (50 mg pr 100 g), vitamin E og flere vitaminer fra B-gruppen. Af mineraler indeholder frugten jern, kalcium, kobber, mangan, magnesium og fosfor. Frugten tåler nedfrysning.
Frugten skal afvaskes særdeles grundgt før servering. Mango tilbydes i udskårne stykker med skræl. Stenen i midten er uspiselig.
Vidste du at:
– Mangosaft er næsten umuligt at fjerne, hvis du får det på tøjet!

Nashi:
Nashi kaldes også japanpære og æblepære (pga sin syrlige, æbleagtige smag og formen). Frugten ligner en almindelig pære størrelsesmæssigt. Den modne nashi er gul, evt med små sorte prikker. Frugtkødet er  meget sprødt og samtidigt saftigt.
Nashi indeholder vitamin C (2 mg pr 100 g). Af mineraler indeholder frugten magnesium, kalcium og jern. Desuden indeholder nashi æblesyre. Frugten tåler nedfrysning.
Frugten serveres som æbler og pærer; dvs i udskårne stykker og med skrællen på.

Netmelon/ galiamelon:
Netmelon og galiamelon minder meget om hinanden, men er faktisk to forskellige typer. Netmelonen er en blanding af flere typer melon; og derfor varierer dens udseende: grøn, gul, med længdestriber, med tydeligt netmønster og  med utydeligt netmønster. Frugtkødet er gult/ laksefarvet og i midten af melonen er der et hulrum med små frø, der er fæstnet til noget blødt frugtkød. Galiamelonen er gulbrun med et fint netmønster over hele overfladen. Frugtkødet er lyst grønligt.
Netmelon og galiamelon har et vandinhold på ca. 90%. De indeholder vitamin C og A samt mineralet kalium. Melon er  ikke egnet til frysning, da fibrene delvist mister deres væskebindende evne. Optøet frugt bliver smattet og gummiagtig.
Kernerne kan spises.

Papaya:
Kaldes også for træmelon. Papaya stammer fra Sydamerika. Der findes flere arter – den, vi kan finde i butikkerne på vores breddegrader, er for det meste  ”Amazon-red” fra Brasilien. Den er lidt større end en almindelig pære og er grøn (umoden) til gul (moden). Frugtkødet er laksefarvet til rødt og i midten af frugten sidder en masse sorte kerner, der dufter karseagtigt. Da papaya egentlig bør spises umiddelbart efter plukning bør man undgå at købe de helt grønne frugter. Disse er nemlig høstet længe før modning; og eftermodner ikke eller i bedste fald dårligt. Køb kun halvmodne/modne frugter.
Papaya indeholder meget vitamin C (70mg pr 100g) ,vitamin A og  vitaminer fra B-gruppen. Vandindholdet ligger på ca. 90%. Herudover har papaya et stort indhold af papain (proteinspaltende enzym). Derfor er det vigtigt at passe på, at man ikke får saft i øjnene, når man bearbejder frugten – enzymet vil straks gå i gang med at nedbryde øjets proteiner! Papaya er velegnet til frysning.
Kernerne i midten er uspiselige og fjernes før servering.
Vidste du at:
– Papaya hedder ”papaya” eller ”paw paw”  på alle sprog undtaget på Cuba. Her kaldes frugten ”fruta bomba” fordi ordet ”papaya” er slang for kvinders kønsorganer!

Passionsfrugt:
Kaldes også grenadil/ purpurgrenadil. Passionsfrugt stammer oprindeligt fra Sydamerika. Skallen er brunlig og helt glat, når frugten er umoden. Når frugten modner, bliver skallen rynket. Frugtkødet er orange og  geleagtigt med mange kerner. Der findes en variant; maracuja (gul passionsfrugt).
Passionsfrugt indeholder meget vitamin C samt vitaminer fra B-gruppen og vitamin A. Af mineraler indeholder frugten kalium, magnesium og fosfor. Kernerne i frugten kan anvendes som ormemiddel. Passionsfrugt kan opbevares en uges tid i køleskab, men egner sig ikke til nedfrysning.
Selve skrællen serveres med; men de færreste dyr spiser den.
Vidste du at:
– Navnet ”passionsfrugt” stammer fra de spanske kolonipræster, der brugte plantens blomster til at forklare ”El passion” – Jesu korsfæstelse?
– Saften fra passionsfrugt siges at virke beroligende?

Rambutan:
Rambutan er i familie med litchi og longan og stammer som disse fra Østen/ Malaysia. Frugten er på størrelse med en blomme og særpræget fordi den har hår på. Frugtkødet ligner litchiens: hvidligt, saftigt og lidt glasagtigt. I midten er et frø
Rambutan indeholder vitamin A og C. Frugten er velegnet til nedfrysning.
Frugten serveres overskåret; uden skræl på. Stenen i midten er uspiselig.
Vidste du at:
-Rambut betyder ”hår” på malayisk/indonesisk og pga sit behårede udseende hedder frugten rambutan.

Tamarillo:
Tamarillo stammer fra Sydamerika. Kaldes også trætomat og er en mellemting mellem frugt og grøntsag; ligesom tomat og aubergine. Frugten er på størrelse med en blomme og lidt spids i begge ender. Den kan blive 8-10 cm lang og når frugten er moden, er den rød. En umoden tamarillo er gullig og særdeles bitter. Selve skrællen og frugtkødet minder om nektarinens i konsistens; men indvendig ligner den en tomat med lidt større kerner.
Tamarillo indeholder meget vitamin C og provitamin A samt i mindre mængder vitaminer fra B-gruppen. Af mineraler indeholder frugten jern, kalcium, magnesium, kalium og fosfor. Desuden indeholder tamarillo 1,5 g protein pr 100 g. Frugten tåler nedfrysning.
Frugten serveres i udskårne stykker evt uden skræl. Skrællen kan være meget bitter! Kernerne i frugten kan spises.
Vidste du at:
– tamarillo kan bruges som erstatning for alm. tomat – eller for at give en mere stærk og krydret smag?

Vandmelon:
Der findes mange typer vandmelon, der varierer i størrelse, form og farve. Vandmeloner er en af de allerstørste frugter, der findes. Frugtkødet er sprødt og saftigt og som regel rødt; med en lysere farve tættest på skallen. Vandmelonens kerner sidder ikke i et hulrum i midten af frugten; men derimod spredt i selve frugtkødet. Der findes dog også forædlede sorter med gult frugtkød og langt færre eller slet ingen kerner. Vandmelonkerner er meget nærende.
Vandmelon indeholder ikke nævneværdige mængder af vitaminer eller mineraler. Vandindholdet ligger på 95% mens sukkerindholdet er noget lavere end i f.eks. net- og galiamelon. Vandmelon er ikke egnet til frysning, da fibrene mister deres væskebindende evne. Frugtkødet bliver derfor let smattet og gummiagtigt; men de fleste fugle spiser det gerne alligevel.
Kernerne kan spises.
Vidste du at:
-Vandmeloners overflade er blank, fordi man pudser frugterne før de eksporteres?
-Det siges, at vandmeloner i Indien kan blive helt op til 120 cm lange?

Vindrue:
Der findes et hav af forskellige typer, der varierer i størrelse, form og farver: fra gul og grøn over rød til dyb blålilla; nogle er store, andre små; nogle har mange kerner, andre er kernefrie; nogle er syrlige, andre meget søde. Frugtkødet er blødt og saftigt og varierer i farve alt efter, hvilken type vindrue, der er tale om
Vindruer indeholder vitamin C, A og flere fra B-gruppen i beskedne mængder. Af mineraler indeholder frugterne mest jern og kalium. Druer indeholder desuden garvesyre – Jo mørkere/ blåsorte druerne er, jo større er deres indhold af tannin (garvesyre). Frugterne er ikke egnede til nedfrysning.
Kernerne er spiselige.
Vidste du at:
-Kun 10% af verdens samlede vindrueproduktion går til vindruer som spisefrugt? Hele 85% går til vinfremstilling mens de resterende 5% går til rosinproduktion.
-Tygning af vindruekerner menes at modvirke kræft?